Loading...

Porno vs. PornHub: Ovidie og "Pornocracy" (Moovy TV #42)

Video

Porno vs. PornHub: Ovidie og "Pornocracy" (Moovy TV #42)
Pornoindustrien har det hårdt. Internettets mange populære, gratis streaming-sider (også kendt som "tube-sider") får millioner af besøgende hver måned og har kørt pornoindustrien i sænk.

I dokumentaren "Pornocracy", som vises på dette års CPH:DOX, får vi et skræmmende indblik i pornoindustriens skyggeside, hvor en håndfuld griske, gådefulde pengemænd skovler millioner ind i diverse skattely. Samtidig har udviklingen tvunget skuespillere til at sige "ja" til at indspille grovere scener end nogensinde før.

Moovy TV har mødt filmens instruktør, franske Ovidie, som selv var en stor pornostjerne i Frankrig i årevis og bl.a. medvirkede i den danskproducerede pornofilm "All About Anna" fra 2005.

Ovidie er en engageret feminist og instruktør, som bl.a. fortæller om YouPorns ekstreme effekt på pornoindustrien, udviklingen inden for branchen, og om hvorfor hun generelt hader dokumentarer om pornofilm.

"Pornocracy" vises den 23. marts kl. 21.00 i Gloria samt den 24. marts kl. 9.30 i Cinemateket. Billetter kan bestilles via filmens side på CPH:DOX' hjemmeside. 

popular